Forsvarsadvokat?

Forsvarsadvokat?

På lørdag i næste uge skal jeg giftes med Karina, efter at vi har været kærester i fem år og boet sammen de seneste fire år. Vi blev kærester, mens vi begge læste jura på Københavns Universitet, og da vi var nået så langt i vores forhold, at vi valgte at flytte sammen, begyndte jeg at drømme om vores fælles fremtid.

Drømmene gik mest på, at vi efter de obligatoriske år som advokatfuldmægtig, kunne etablere vores eget advokatfirma sammen. Den drøm har jeg for så vidt stadig, men jeg må tilstå, at vi har haft en lang periode, hvor vi ikke var specielt enige om tingene.

Sagen var, at jeg stiler målrettet efter at blive strafferetsadvokat, for det er det speciale inden for juraen, der fanger min interesse mest. I mine studier specialiserede jeg mig bedst muligt i strafferet, og jeg har altid – også før studierne begyndte – set mig selv som en advokat, der argumenterede i retten i en straffesag. Og så er det for mig mindre væsentligt, om jeg skal indtage rollen som anklager eller som forsvarsadvokat.

I løbet af studietiden udviklede Karinas interesser sig i en helt anden retning, hvilket jeg i princippet ikke kan indvende noget mod. Karina er i dag langt mere interesseret i erhvervsret og økonomisk kriminalitet af enhver art. OK, det sidste hører naturligvis ind under straffelovgivningen, men det er for Karina også bare en slags bibeskæftigelse, fordi det ofte er uløseligt forbundet med erhvervsret eller skatteret.

I vores studietid havde vi masser af diskussioner om, hvilken vej man som advokat skal gå. Bevares, vi mennesker er jo ikke ens, så man skal selvfølgelig specialisere sig i den eller de grene af juraen, som man er mest interesseret i og har de bedste evner for.

Mit problem var nok, at jeg i mine drømme om fremtiden så Karina og mig som et par advokater med de samme specialer, så vi i fritiden kunne gennemdrøfte de sager, vi arbejdede med, og være ligestillede i de drøftelser. Som jurist ved man godt, at hvis man ikke arbejder indenfor de samme specialer, vil diskussioner aldrig blive særligt frugtbare. For eksempel har jeg en del interesse i hele det område, der handler om udbud af gratis lån.

Men det var selvfølgelig mig, der var en klovn, for man kan som mand og kone jo sagtens også være partnere i eget advokatfirma, selv om man ikke vender sig mod de samme typer af sager. Jeg var lidt længe om at erkende, at mangfoldigheden nok i det lange løb ville være at foretrække for os.

Men en dag gik det op for mig, og jeg fortalte Karina, at jeg fortsat drømte om, at vi skulle have vores eget advokatfirma, og at det selvfølgelig ikke ville være en hæmsko, at vi har forskellige specialer.

Efter min erkendelse blev der længere og længere mellem vores af og til ret heftige diskussioner, så vi nu lever sammen i fred og fordragelighed.

Vi er begge advokatfuldmægtig, men i hvert sit advokatfirma, så når vi drøfter diverse sager, er det altid sager, som kun den ene har et indgående kendskab til, og det er vist i virkeligheden også godt. Vi er i øvrigt enige om ALT andet i verden – som for eksempel i går, da vi købte os en helt ny robotstøvsuger for at spare tid på husholdningsarbejdet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *